WordCamp WordCamp Denmark

WordCamp udskydes – vi afholder Meetup i stedet

Som skrevet står, så ændrer vi WordCamp den 16. og 17. april til Meetup i stedet.

Der er flere grunde. Først og fremmest fordi vi endnu engang er blevet brændt af af Justin Tadlock. Han sagde ja, men vi har ikke hørt fra ham siden, selvom vi har kontaktet ham temmelig intenst. Og at stå så tæt på uden en keynote speaker er bare ikke rart og minder lidt om situationen fra sidst. Som vi dog fik reddet med Frederick Townes fra Mashable.

Så er der programmet, der også står og blafrer lidt i vinden. Vi ville sikkert få fyldt hullerne ud, men igen ville der være rarere med et færdigt program.

Sidst, men ikke mindst, så er der kun 28 tilmeldinger indtil nu og det er lidt i underkanten, hvis det skal være rigtigt givende for alle. Det handler jo også om at mødes med andre og network’e.

Så derfor flytter vi WordCamp 2011 til efteråret, hvor vi så finder den helt rigtige dato, den helt rigtige keynote speaker og et program, der sidder lige i skabet.

Så indtil da står den på Meetup den:

16. april, kl. 10-16
Vesterbro Kulturhus
Lyrskovgade 4, 3. sal.
1758 V

Det koster ikke noget og du skal bare møde op.

Til de der ønsker at få deres penge tilbage fra WordCamp, så er der en mail vej til de tilmeldte.

Visit WordCamp Central

Code is Poetry.